Når netanonymiteten slutter

Du skal skæres i stumper og stykker, forbandede luder’: Den replik på nettet kan koste 18-årig to års fængsel

https://politiken.dk/udland/art8234993/Den-replik-p%C3%A5-nettet-kan-koste-18-%C3%A5rig-to-%C3%A5rs-f%C3%A6ngsel

“A.I.” side 124, “Fortalelse”

I en fremtid med den totale overvågning, hvordan vil vi opføre os, når vi ikke længere bare kan skrive svinerier på nettet uden at blive holdt ansvarlig for det?
Vil vi moderere os, eller sige “at det var jo ikke så alvorligt ment”?

A.I

Roser på tryk

2. anmeldelse af “Ej blot til lyst”

Jette fra Gyseren.dk har følgende at sige om bogen:

Ej blot til lyst af Torben Ikeda Pedersen

12. april 2021 | Forfatter: Jette

Ej blot til lyst af Torben Ikeda Pedersen

Ej blot til lyst er Torben Ikeda Pedersens tredje udgivelse. Han debuterede med Mørke i 2019, og i 2020 udgav han A.I. Alle tre romaner handler om eksistens og moral. I A.I. eksemplificeret ved menneskets opførsel online i forbindelse med forbrydelse og straf, mens det i Ej blot til lyst handler om seksuelle lyster udlevet med O’botter.

Ej blot til lyst starter i 2037. En gruppe forskere har opfundet senso-gel, som de planlægger at udnytte indenfor sex-industrien. Senso-gelen kan stimulere nervebanerne via en processor i den faste kerne, og på den måde give seksuel tilfredsstillelse. Med tiden udvikles opfindelsen, og i 2091 følger vi en O’bots oplæring i firmaet PleasureLand Inc.

Isaac Asimov anses som opfinderen af den moderne robot, og det var ham, som udviklede robotikkens tre love. Her i romanen er der blot to love, og de lyder lidt anderledes: “1) En O’bot må ikke – udover aftalevilkår – gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade. 2) En O’bot skal give mennesket nydelse, så længe dette ikke er i konflikt med første lov.” Og at give nydelse er O’botter eksperter i, selvom de p.g.a. GDPR-lovgivningen skal have fjernet deres minder om den enkelte kunde efter hver kontrakt. Men er det moralsk i orden at skabe robotter, der både ligner og agerer som mennesker, men reelt blot er sexslaver?

Titlen Ej blot til lyst er et citat fra en inskription over Det Kongelige Teaters gamle scene, som en påmindelse om teatrets moralsk-pædagogiske rolle. Ligesom teatret udstiller menneskets dårskab i vor tid, gør O’botterne det i romanen. Og ikke blot vores seksuelle lyster. Nogle gribes af utilstrækkelighed, som udmønter sig i overgreb på O’botter. Andre misbruger O’botter for at hævne sig i privatlivet eller opnå fordele i erhvervslivet. Og så er der firmaet bag O’botterne, som tjener styrtende på deres ydelser.

Selvom vi ikke er teknisk nær så langt fremme i virkeligheden som i Ej blot til lyst, så stiller romanen nogle meget relevante og aktuelle spørgsmål. Jeg kom f.eks. til at tænke på deepfake-porno, hvor flere kendte skuespillerinder har været udsat for, at deres ansigter blev indsat i diverse pornofilm uden deres tilladelse. Er det okay, hvis man skriver i starten, at det ikke reelt er dem, der er med i filmen? Krænker man som privatperson så ikke skuespillerinden ved at opsøge den ulovlige porno? Og er der i virkeligheden så langt fra billedmanipulation på nettet, som vi udnytter for egne lysters skyld, til udnyttelse pr stedfortræder?

Der er meget at tænke over i romanen, og selvom her naturligt nok også er beskrivelser af sex i alle afskygninger, så er her ikke tale om smålummer husmorporno. Det er derimod en tankevækkende og interessant roman, som stiller spørgsmål ved såvel menneskelighed som moral og etik.

Indtil videre er Torben Ikeda Pedersens bøger udkommet på Books on Demand. Det er på en måde en skam, for der er visse fordomme om selvudgiverforlag, ligesom de ikke har et stort apparat til at promovere bogen efter udgivelsen. Men Ej blot til lyst fortjener mange læsere. Så glem fordommene og læs den. Og er du ikke blevet overbevist af mig, så læs Bjarne Jensens 5-stjerners anmeldelse på Bogrummet: “[…] av for en bog. Underholdende, tankevækkende og aldeles velskrevet!

Det er jo svær at være utilfreds med …

Anmeldelse af “Ej blot til lyst”

Så kom den første anmeldelse af min seneste bog, og den er svær at være utilfreds med. De skriver:

Lad mig for en gangs skyld gengive teksten fra bogens bagside:

I en fremtid, hvor dine muligheder for at afprøve seksuelle grænser er næsten uendelige, hvilken fantasi ville du så udleve? Hvis alt drejer sig opfyldelse af dine ønsker og lyster, bliver oplevelsen så bedre af det? Hvis dit favoritsexlegetøj kunne tale, agere og muligvis komme med en joke, kunne du så stadig smide det ud, når du blev træt af det?”

I min naivitet tænkte jeg, bare der nu ikke er for meget sex, og bare det nu ikke er en banal historie om en sexrobot og et menneske der bliver forelskede. Jeg fik en lille smule ret, men da det jo er Torben Ikeda Pedersen, så anede jeg jo nok, at der var en hel del andre lag i fortællingen. Han står bag den imponerende debut Mørke, som jeg efterhånden ser som et hovedværk i nyere dansk science fiction, desværre nok også temmelig overset. Den efterfølgende A.I. var knap så ambitiøs, men fremragende. Torben Pedersen ”tænder på at tænke på kryds og tværs af emner og udtrykke det i sprog”, og så stiller han interessante spørgsmål, især om menneskers hensigter, og kan de nu bunde i deres geniale opfindelser?

Nogle år ude i fremtiden begynder udviklingen af sexrobotter. Alene måden de bliver udviklet på er ganske underholdende læsning. Vi skal dog helt frem til 2091, hvor et firma har specialiseret sig i udlejning af sexrobotter, O’botter. Det foregår meget kontrolleret og med love, så kunden aldrig bliver udsat for overgreb. O’botterne kan gøre alt, ændre udeseende og størrelse på alle lemmer, så at sige.

Men en O’bot udskiller sig og kommer i politiets søgelys. En kunde, som i øvrigt alle er kvinder, tager efterfølgende sit liv og testamenterer alt til O’botten, der har tilfredsstillet hende. Han bliver også ligefrem efterspurgt, og pludselig aner firmaet, at han vist er ved at udvikle sig lidt mere, end de havde håbet på.

Ej blot til lyst er mindst lige så underholdende og velskrevet som sine to forgængere, selvom der for min smag var lige lovligt mange sexbeskrivelser. På et tidspunkt har jeg det lidt lige som kriminalbetjenten i romanen, der får en gennemgang af de forskellige O’bot typer: ”Jeg lærer noget nyt, hver gang jeg kommer her.” Jeg burde nok have googlet nogle af ordene, men tænk nu hvis min kone så min historik!! Men jeg føler det foregår på et sobert plan, og ganske befriende på kvindernes præmisser, det er deres behov og nydelse der er i fokus.

Jeg er vild med de spørgsmål og problematikker bogen stiller. Bliver vi mennesker mon overflødige, fordi O’botterne bliver foretrukket? Uddør vi ligefrem? Kapitlet Af omtale kommer pludselig ind fra venstre, en uforglemmelig og smertefuld indskudt sætning om fyren der overhører nogle kvinder snakke om hans seksuelle præstation, og hvordan de i fremtiden ville foretrække, O’botten. Av!

Og av for en bog. Underholdende, tankevækkende og aldeles velskrevet!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Se websiden her: https://bogrummet.dk/boganmeldelser/ej-blot-til-lyst-af-torben-ikeda-pedersen/

Lektørudtalelse på A.I.

Jeg kom igennem nåleøjet. Det forjættede land, hvor nogle ansatte ved DBC tager stilling til, om ens bog er velegnet til bibliotekshyldeplads.

Det lykkedes med min bog nummer to. I første omgang blev det afvist, men jeg fik dem til at genoverveje og sørme om ikke, de læste den.

De kunne åbenbart også godt lidt, hvad de læste, for nu har jeg fået min lektørudtalelse, der lyder som følger:

“Velskrevet, tankevækkende science fiction med foruroligende eksistentielle perspektiver på, hvad der kan ske, hvis udviklingen af kunstig intelligens får frit spil i verden.”

Det er jeg vældig godt tilfreds med.

Læs mere om bogen her.

Processtatus, december 2020

Udgivet: 2 bøger

Mørke: 2018
A.I. 2020

Umiddelbart på vej ud i handlen inden for et par måneder: 2 bøger

Ej blot til lyst: En roman om sandsynlige robotter bygget til seksuel tilfredsstillelse af mennesker og dets konsekvenser: standard bogstørrelse, 264 sider
Bon Appétit: En lille SoMe-historie om kunsten at servere et måltid mad på den rette måde og hvor langt man vil gå for at overholde aftalte normer. 12×19 cm. 104 sider.

P.t projekt.
En bog om døden i forskellige afskygninger: Hvem der dør, hvordan de dør og hvornår vi er ligeglade.

Og det skete i de dage …

at man fik en mail med følgende ordlyd:

“Hejsa!
Jeg ville høre om jeg kunne få ord-antallet for A.I.
Du bliver kontaktet fordi du har en kortere science fiction-tekst og derfor vil blive sat på Niels Klim-listen til foreslået læsning.
Lidt om Niels Klim-prisen:
Fra 2011 finder og præmierer vi årets bedste kortere science fiction værk. Kortere betyder i denne sammenhæng “mindre end 40.000 ord” *. Du kan læse mere om reglerne osv. her:
https://stuff.ommadawn.dk/niels-klim-prisen/
Nomineringer finder sted 15. november – 15. februar.
Afstemning finder sted i marts.

Så det har jeg naturligvis svaret på, og håber således at min bog får lidt mere opmærksomhed.

Det er denne bog: A.I.

Hvad er farlig litteratur?

Kære (potentielle) læsere – jeg er åbenbart for ekstrem …

Jeg havde her i sidste uge en lidt alternativ oplevelse. For nogle dage siden sendte jeg to færdige manuskripter ind til BoD, som jeg bad om et prøvetryk på til gennemlæsning. De printes som rigtige bøger og ligner bøger. Det er en god måde at finde fejl.

Forleden fik jeg så en mail, hvor der står at “fremsendte manuskript er i modstrid med BoDs regelsæt, da vi nægter at udgive manuskripter, hvor der bl.a. skrives om vold mod kvinder eller andre personer (kannibalisme).”og “Vi afviser derfor en udgivelse af dine to titel hos os (jf. 5.8 i forfatterkontrakten).”

Tjo.Nu er det svært at tale om misforståelser uden at afsløre plottet i en kommende bog, men ingen mennesker bliver konsurmeret i mine værker. Og de afviser begge bøger på baggrund af henvisning til den første, men udspecificerer ikke, hvad der skulle være galt med bog nummer to.

Jo, der er vold i den anden bog “Ej blot til Lyst”, men det er vold mod en robot. Det er som af afvise en bog fordi nogen smider en gammel PC ud ….Når dertil kommer at BoD udgiver krimier, hvor man må antage, at der forekommer både vold og drab, virker det en smule pudsigt. P.S. 5.8. i forfatterkontrakten lyder som følger. “BoD forebeholder sig retten til at afvise manuskripter uden at skulle angive en begrundelse herfor”Elatik i metermål.

Jeg ringede så til BoD
De laver som forventet en computersortering af manuskripter, hvor programmet reagerer på forskellige stikord. Derfor blev min bog trukket ud.

Jeg endte så efter en snak med dem med at sende dem en skriftlig redegørelse med specifikke kapitelhenvisninger til, hvor de bør læse i bogen, for at finde ud af at der ikke sker noget forkasteligt. Dette gjorde så også, at jeg var nødt til at afsløre plottet for dem, men hellere få lov til at udgive den. Den redegørelse vil så blive medtaget på en møde tirsdag. Fortsættelse følger. …

“Ej blot til lyst” var i øvrigt en misforståelse. Det var kun “Bon Appétit”, der var sat på hold.

I skrivende stund venter jeg stadig på en godkendelse.

Og efter en uges tid fik jeg så følgende mail:

“Kære Torben

Forsinket tak for dine mails og for din forklaring.

Efter at have kigget nærmere på teksten og taget hensyn til dine uddybende forklaringer, kan vi give grønt lys for udgivelsen af din titel “Bon Appétit”. Vi beklager ulejligheden, men du bedes også acceptere, at vi ikke kan læse alle vores bogudgivelser fra begdyndelsen til slutningen, men at vi er nødt til at scanne teksterne med hensyn til betsemte “bad words”. 

For at kunne få bogen trykt/udgivet alligevel, bedes du oprette projektet på ny i myBoD, da vi har slettet titlen i vores system efter, at have nægtet udgivelsen af FUN-udgaven, desværre.”

Prøveeksemplar til mig selv er hermed bestilt.

Ledigt filmmanuskript

Så har jeg skrevet mit første teater-/filmmanuskript.

Lød det ikke godt? OK, mere seriøst og mindre selvhøjtideligt, så deltager jeg p.t. i et kursus, hvor underviseren foreslog mig at kigge på at skrive manuskripter til teater/film, fordi dialoger falder mig ret let at krive, og fordi jeg på kurset har fået ros for dem, jeg skriver.

Så jeg fandt en gammel historie frem og omskrev den til et lille filmmanuskript på ca. 15 minutter (som jeg forstår sammenhængen mellem antale sider og minutter).

Nu har jeg spurgt Filmskolen, om de har nogle elever, der mangler et manuskript. Jeg kender ikke andre.

Er der nogen derude, der mangler en historie til en lille film? Meld ind.