Så meget for talemåder …
”Følg pengene” lyder en gammel talemåde – og ikke uden grund. Når man gør det, finder man som regel før eller siden frem til dem, der har interesser på spil. Ikke nødvendigvis ophavsmændene, men i hvert fald dem, der er interesseret i at opretholde status quo, fordi det tjener dem.
Det er så mit job – at forstyrre status quo og i bedste fald bringe det til fald. Derfor bruger jeg en god del af min tid på at rode rundt i den mere beskidte del af de menneskelige aktiviteter: Narko, prostitution, kopivarer, data – alt, hvad der udbydes til fornøjelse og adspredelse, men ikke kan købes i et supermarked.
Ifølge alle stereotyper burde jeg så være en lettere falleret Humphrey Bogart-type, der sidder på et smudsigt kontor, da en smuk blondine træder ind ad døren, men desværre. Mit kontor er pinligt rent, da computere nu engang har det sværere med støv end papirarkiver har. Den sidste blondine jeg har set her i lokalerne er en cirka 50 kilo overvægtig mand, der appellerer lige så lidt til mine seksuelle fantasier som en 5-årig gør – uanset køn. Personligt ligner jeg nok også mere den klassiske nørdtype, og mine eneste våben er en teknisk forståelse, en god mavefornemmelse for det usædvanlige og en udpræget mangel på virksomhedstilpasset pli. Det sidste kalder andre det – jeg kalder det sans for rimelighed.
Men jeg leverer resultater, og det lever jeg af. Ikke prangende, men jeg overlever. Og jeg nyder det faktisk. Det tiltaler min verdensopfattelse. Der er en skamløs indre følelse af tilfredshed, når man følger en sag til dørs og hører dommen falde.
For at levere resultater, skal der undersøges og nogle gange diskret. Så jeg har en række falske profiler med alle de nødvendige baggrundsdata det kræver at få det til at se troværdigt ud: Fødested, uddannelse, billeder, interesser, opslag om diverse ting forskellige steder, opslag der skaber det rigtige indtryk af ens holdning til de rigtige emner.
Alt sammen til når der er nogen der tjekker – for det er der altid nogen, der gør. Jobinterview eller narkohandel, prostitution eller pædofilioptagelser – der er nogen, der vil vide hvem de har med at gøre.
For tiden har jeg 12 primære profiler, der er helt fyldt ud og klar til at gennemgå en dybdeborende sikkerhedskontrol, samt en halv snes ’småprofiler’, der ikke er så grundige, men kan hives frem til hurtige undersøgelser.
Jeg påtager mig en passende onlineprofil, alt efter opgaven. Det kan lyde en smule personlighedsspaltet, når man på samme arbejdsdag går fra en personlighed, der efterspørger optagelser af thaipiger på maksimalt 7 år, som kan voldtages efter kundernes ønsker, til at agere trainee hos et større bankforetagende der skriver arbejdsrelateret brok på en usersite: brok, som senere skal findes af de rette, for at begrunde hvorfor man vil have fat i stimulerende stoffer. Det er bare et spørgsmål om at være lidt fleksibel og skelne imellem påtagede roller.
Men, alle sagerne ender alligevel med det samme: Penge. Der er nogle leverandører, der ønsker en fortjeneste. Selvfølgeligt er det i enkelte sager lige så vigtigt og interessant hvem køberen er. Købere af hackermalware eller betalingskortdata kan man ikke bare ignorere, men metoden er altid den sammen: Følg pengene. Jeg er ligeglad med hvilken form de antager, hvilke veje de går af, eller hvordan de bliver forsøgt skjult undervejs. Jeg følger dem til vejs ende.
I kraft af det job har jeg efterhånden set en del, og ’Spillet’ var egentlig bare endnu en arbejdsopgave. Jeg vil da heller ikke nødvendigvis sige, at ’Spillet’, som nogle bare omtalte det, er det værste jeg har været forbi – slet ikke. Ikke engang tæt på, faktisk.