…
“Har du indgået en aftale med firmaet PleasureLand Inc. denne aften? En aftale om opfyldelse af sexuelle ydelser?”
“Nej! Nej, det har jeg ikke! Jeg har ingen aftale, ikke om noget som helst” svarede hun. Der var kommet lidt mere kraft i stemmen.
Jeg slap hendes arme og trak hende lidt væk fra den småbeskidte væg. Jeg trådte selv et skridt baglæns, så jeg ikke længere stod så tæt på hende, så jeg ikke kunne opfattes som en trussel.
“I så fald skal jeg meget beklage. Hvis dit udsagn er i overensstemmelse med sandheden, så er jeg bange for at vores serviceydelse er blevet udnyttet på ulovlig vis. Jeg hverken kan eller har ønsker om at forårsage lidelse på en kunde ud over kundens egne ønsker.”
“Hvad? Hvad snakker du om?” Stemmen havde genvundet sin styrke med en snert af vrede iblandet.
“Hvis du tillader, så vil jeg foreslå at vi først forlader stedet her. Det tjener sine formål, men ikke til en alvorlig samtale, og denne sag synes ganske alvorlig.”
Hun må have været enig i det jeg sagde, for hun drejede skarpt til venstre og gik med stive skridt ud af gyden og ud i gadebelysningen, hvor hun igen var synlig for andre. Overraskende nok løb hun ikke væk, men blev stående nogle meter væk og ventede på at jeg kom ud.
“Du bliver stående derhenne, OK?” Stemmen var fast, men den pegende finger sitrede let.
Jeg nikkede og gjorde som kunden ønskede.
Hun kiggede sammenbidt på mig imens hun trak vejret dybt nogle gange. En forbipasserende mand kastede et ekstra blik på os, som for at finde ud af hvad der foregik, men sagde ikke noget og gik videre.
“Er du en O’bot?”
“Det kan jeg bekræfte, ja.”
“Som havde som opgave at trække mig derind og … og … gøre noget?”
“Det er korrekt. Det var arbejdsbeskrivelsen.”
“Arbejdsbeskrivelsen,” gentog hun. Hun begyndte at gå lidt rundt på stedet som om hun skulle have noget energi ud af kroppen, imens hun hele tiden kiggede på mig. Hun traf åbenbart en beslutning, for med fem hurtige skridt trådte hun helt hen til mig og slog mig i ansigtet med flad hånd, så hårdt som jeg vurderer, at det var hende menneskeligt muligt.
“Jeg er ikke en fucking arbejdsbeskrivelse, forstår du det?! Det var et voldtægtsforsøg!”
“Det var en opgave oprettet under forkerte præmisser. Jævnfør gældende lovgivning afbrød jeg, da du ikke kunne sige det aftalte password, der skulle markere din accept til fortsat handling.”
“Og heldigvis for det! Flot! Skal jeg ligefrem være taknemmelig? Hvad nu, hvis jeg tilfældigvis havde sagt det rigtige?”
“Mere end spekulationer, så vil jeg foreslå at vi kontakter ordensmyndighederne, samt min arbejdsgiver, da der tydeligvis er tale om en misforståelse og dertil en måske en misforståelse med onde hensigter.”
Hun kiggede vredt på mig, som om hun overvejede at slå mig igen, men ombestemte sig så, trak en communicator op af lommen og pressede demonstrativt på alarmfunktionen.
“Dit firma må hellere få fingeren ud, for om få minutter står der betjente hernede, kan jeg godt love dig.”