Himmelskibet.dk
I en fremtid, hvor dine muligheder for at afprøve seksuelle grænser er næsten uendelige, hvilken fantasi ville du så udleve? Hvis alt drejer sig om opfyldelse af dine ønsker og lyster, bliver oplevelsen så bedre af det? Hvis dit favoritsexlegetøj kunne tale, agere og muligvis komme med en joke, kunne du så stadig smide det ud, når du blev træt af det? Sådan lyder denne romans bagsidetekst.
Tag robotterne i filmen I, Robot med Will Smith. Giv dem et fuldstændig perfekt menneskeligt udseende og, nok så vigtigt, giv dem bedre og uendeligt udholdende menneskelige kønsorganer, hvor mandens sekreter oven i købet kan tilsættes smag. Så er du på sporet af, hvad denne roman handler om.
Efter at have læst første kapitel må jeg indrømme, at jeg var lidt betænkelig, for jeg syntes, at der nu var lagt op til en rigtig saftig sexroman, hvor de implicerede kunne udleve selv de vildeste sexfantasier og -perversioner. Jeg er ikke så puritansk, at jeg ikke vil indrømme, at jeg synes en godt skrevet sexroman kan være ganske inspirerende. Men med perfekt menneskelignende robotter, der kan konversere, og som har pikke og skeder, der kan tilpasses brugerens ønsker og forventninger, forudså jeg en handling der ville byde på tabuoverskridende aktiviteter og sikkert også gentagelser.
Sådan er det heldigvis ikke, og derfor er romanen værd at læse. Nok handler den om sex med robotter, som alene har til opgave at opfylde deres brugeres ønske til fuldkommenhed. Men den handler også om overraskende problemer med en robot, der begynder at tage initiativer og udvise følelser. Ganske vidst er denne programmeret til at følge de to robotlove: (1) En sexrobot må ikke, udover aftalevilkår, gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade, og (2) En sexrobot skal give nydelse, så længe dette ikke er i konflikt med første lov. Og disse burde være enkle nok at følge, men… Det spor bevæger romanen sig tidligt ind på, og dermed er der lagt op til komplikationer af både menneskelig og juridisk karakter, som på en god måde ’skuffer’ den, der forventer noget helt anderledes saftigt.
Handlingens hovedperson fangede mig hurtigt som læser, og jeg måtte igen og igen konstatere, at jeg fattede sympati for ‘ham’, selv om det er en robot, vi følger. Det samme gør de mennesker, som vi følger i romanen, for de må, som jeg, den ene gang efter den anden tage sig selv i at sige ‘han’ og ‘ham’ i stedet for ‘den’, når de taler om robothovedpersonen.
Det, som også gør romanen læseværdig er, at den generelt er godt skrevet. Generelt, fordi forfatteren burde have kælet lidt mere for sproget i passager, hvor sætninger igen og igen begynder med ‘jeg’. Det kan godt gøres mere elegant.
Som noget nyt er korrekturlæseren, der hedder Vibeke Vestergaard, nævnt i kolofonen. Det har jeg ikke set før, men da det nu er tilfældet, så vil jeg udvide min anmeldelse til også at omfatte hende.
De, som har læst mine tidligere anmeldelser ved, at jeg betragter en anmeldelse som et værktøj, der skal sætte læseren i stand til at vurdere, om det her er en roman, som vedkommende har lyst til at læse. Og et værktøj til forfatteren, som gerne skal bidrage til at gøre denne endnu bedre. I det her tilfælde også korrekturlæseren.
Det pudsige er, at stave- og sprogfejlene kommer i stimer, og det var ’stimen’ i begyndelsen af bogen, der fik mig til at gøre notater og tælle dem. Det blev til 51, og det synes jeg er noget i overkanten.
Er du efter denne svada kommet i tvivl om, hvorvidt du skal læse Ej blot til lyst, så kan jeg berolige dig med, at fejlene ikke på nogen måde forstyrrer handlingen, så gå bare i krig. Det er en fascinerende handling med en interessant ny robotvinkel, der fik mig til at tænke på, at det måske er robotter som dem, der er planer om at skabe i Kina, siden det forudsiges, at befolkningstallet her vil være faldende om 50 år.
Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet nr. 61
(Forfatterens kommentar: De omtalte dumme fejl ærgrer mig og vil blive rettet)
Bogrummet.dk
Lad mig for en gangs skyld gengive teksten fra bogens bagside:
”I en fremtid, hvor dine muligheder for at afprøve seksuelle grænser er næsten uendelige, hvilken fantasi ville du så udleve? Hvis alt drejer sig opfyldelse af dine ønsker og lyster, bliver oplevelsen så bedre af det? Hvis dit favoritsexlegetøj kunne tale, agere og muligvis komme med en joke, kunne du så stadig smide det ud, når du blev træt af det?”
I min naivitet tænkte jeg, bare der nu ikke er for meget sex, og bare det nu ikke er en banal historie om en sexrobot og et menneske der bliver forelskede. Jeg fik en lille smule ret, men da det jo er Torben Ikeda Pedersen, så anede jeg jo nok, at der var en hel del andre lag i fortællingen. Han står bag den imponerende debut Mørke, som jeg efterhånden ser som et hovedværk i nyere dansk science fiction, desværre nok også temmelig overset. Den efterfølgende A.I. var knap så ambitiøs, men fremragende. Torben Pedersen ”tænder på at tænke på kryds og tværs af emner og udtrykke det i sprog”, og så stiller han interessante spørgsmål, især om menneskers hensigter, og kan de nu bunde i deres geniale opfindelser?
Nogle år ude i fremtiden begynder udviklingen af sexrobotter. Alene måden de bliver udviklet på er ganske underholdende læsning. Vi skal dog helt frem til 2091, hvor et firma har specialiseret sig i udlejning af sexrobotter, O’botter. Det foregår meget kontrolleret og med love, så kunden aldrig bliver udsat for overgreb. O’botterne kan gøre alt, ændre udeseende og størrelse på alle lemmer, så at sige.
Men en O’bot udskiller sig og kommer i politiets søgelys. En kunde, som i øvrigt alle er kvinder, tager efterfølgende sit liv og testamenterer alt til O’botten, der har tilfredsstillet hende. Han bliver også ligefrem efterspurgt, og pludselig aner firmaet, at han vist er ved at udvikle sig lidt mere, end de havde håbet på.
Ej blot til lyst er mindst lige så underholdende og velskrevet som sine to forgængere, selvom der for min smag var lige lovligt mange sexbeskrivelser. På et tidspunkt har jeg det lidt lige som kriminalbetjenten i romanen, der får en gennemgang af de forskellige O’bot typer: ”Jeg lærer noget nyt, hver gang jeg kommer her.” Jeg burde nok have googlet nogle af ordene, men tænk nu hvis min kone så min historik!! Men jeg føler det foregår på et sobert plan, og ganske befriende på kvindernes præmisser, det er deres behov og nydelse der er i fokus.
Jeg er vild med de spørgsmål og problematikker bogen stiller. Bliver vi mennesker mon overflødige, fordi O’botterne bliver foretrukket? Uddør vi ligefrem? Kapitlet Af omtale kommer pludselig ind fra venstre, en uforglemmelig og smertefuld indskudt sætning om fyren der overhører nogle kvinder snakke om hans seksuelle præstation, og hvordan de i fremtiden ville foretrække, O’botten. Av!
Og av for en bog. Underholdende, tankevækkende og aldeles velskrevet!
Gyseren.dk
Ej blot til lyst af Torben Ikeda Pedersen
12. april 2021 | Forfatter: Jette
Ej blot til lyst er Torben Ikeda Pedersens tredje udgivelse. Han debuterede med Mørke i 2019, og i 2020 udgav han A.I. Alle tre romaner handler om eksistens og moral. I A.I. eksemplificeret ved menneskets opførsel online i forbindelse med forbrydelse og straf, mens det i Ej blot til lyst handler om seksuelle lyster udlevet med O’botter.
Ej blot til lyst starter i 2037. En gruppe forskere har opfundet senso-gel, som de planlægger at udnytte indenfor sex-industrien. Senso-gelen kan stimulere nervebanerne via en processor i den faste kerne, og på den måde give seksuel tilfredsstillelse. Med tiden udvikles opfindelsen, og i 2091 følger vi en O’bots oplæring i firmaet PleasureLand Inc.
Isaac Asimov anses som opfinderen af den moderne robot, og det var ham, som udviklede robotikkens tre love. Her i romanen er der blot to love, og de lyder lidt anderledes: “1) En O’bot må ikke – udover aftalevilkår – gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade. 2) En O’bot skal give mennesket nydelse, så længe dette ikke er i konflikt med første lov.” Og at give nydelse er O’botter eksperter i, selvom de p.g.a. GDPR-lovgivningen skal have fjernet deres minder om den enkelte kunde efter hver kontrakt. Men er det moralsk i orden at skabe robotter, der både ligner og agerer som mennesker, men reelt blot er sexslaver?
Titlen Ej blot til lyst er et citat fra en inskription over Det Kongelige Teaters gamle scene, som en påmindelse om teatrets moralsk-pædagogiske rolle. Ligesom teatret udstiller menneskets dårskab i vor tid, gør O’botterne det i romanen. Og ikke blot vores seksuelle lyster. Nogle gribes af utilstrækkelighed, som udmønter sig i overgreb på O’botter. Andre misbruger O’botter for at hævne sig i privatlivet eller opnå fordele i erhvervslivet. Og så er der firmaet bag O’botterne, som tjener styrtende på deres ydelser.
Selvom vi ikke er teknisk nær så langt fremme i virkeligheden som i Ej blot til lyst, så stiller romanen nogle meget relevante og aktuelle spørgsmål. Jeg kom f.eks. til at tænke på deepfake-porno, hvor flere kendte skuespillerinder har været udsat for, at deres ansigter blev indsat i diverse pornofilm uden deres tilladelse. Er det okay, hvis man skriver i starten, at det ikke reelt er dem, der er med i filmen? Krænker man som privatperson så ikke skuespillerinden ved at opsøge den ulovlige porno? Og er der i virkeligheden så langt fra billedmanipulation på nettet, som vi udnytter for egne lysters skyld, til udnyttelse pr stedfortræder?
Der er meget at tænke over i romanen, og selvom her naturligt nok også er beskrivelser af sex i alle afskygninger, så er her ikke tale om smålummer husmorporno. Det er derimod en tankevækkende og interessant roman, som stiller spørgsmål ved såvel menneskelighed som moral og etik.
Indtil videre er Torben Ikeda Pedersens bøger udkommet på Books on Demand. Det er på en måde en skam, for der er visse fordomme om selvudgiverforlag, ligesom de ikke har et stort apparat til at promovere bogen efter udgivelsen. Men Ej blot til lyst fortjener mange læsere. Så glem fordommene og læs den. Og er du ikke blevet overbevist af mig, så læs Bjarne Jensens 5-stjerners anmeldelse på Bogrummet: “[…] av for en bog. Underholdende, tankevækkende og aldeles velskrevet!“