Processtatus, december 2020

Udgivet: 2 bøger

Mørke: 2018
A.I. 2020

Umiddelbart på vej ud i handlen inden for et par måneder: 2 bøger

Ej blot til lyst: En roman om sandsynlige robotter bygget til seksuel tilfredsstillelse af mennesker og dets konsekvenser: standard bogstørrelse, 264 sider
Bon Appétit: En lille SoMe-historie om kunsten at servere et måltid mad på den rette måde og hvor langt man vil gå for at overholde aftalte normer. 12×19 cm. 104 sider.

P.t projekt.
En bog om døden i forskellige afskygninger: Hvem der dør, hvordan de dør og hvornår vi er ligeglade.

Og det skete i de dage …

at man fik en mail med følgende ordlyd:

“Hejsa!
Jeg ville høre om jeg kunne få ord-antallet for A.I.
Du bliver kontaktet fordi du har en kortere science fiction-tekst og derfor vil blive sat på Niels Klim-listen til foreslået læsning.
Lidt om Niels Klim-prisen:
Fra 2011 finder og præmierer vi årets bedste kortere science fiction værk. Kortere betyder i denne sammenhæng “mindre end 40.000 ord” *. Du kan læse mere om reglerne osv. her:
https://stuff.ommadawn.dk/niels-klim-prisen/
Nomineringer finder sted 15. november – 15. februar.
Afstemning finder sted i marts.

Så det har jeg naturligvis svaret på, og håber således at min bog får lidt mere opmærksomhed.

Det er denne bog: A.I.

Hvad er farlig litteratur?

Kære (potentielle) læsere – jeg er åbenbart for ekstrem …

Jeg havde her i sidste uge en lidt alternativ oplevelse. For nogle dage siden sendte jeg to færdige manuskripter ind til BoD, som jeg bad om et prøvetryk på til gennemlæsning. De printes som rigtige bøger og ligner bøger. Det er en god måde at finde fejl.

Forleden fik jeg så en mail, hvor der står at “fremsendte manuskript er i modstrid med BoDs regelsæt, da vi nægter at udgive manuskripter, hvor der bl.a. skrives om vold mod kvinder eller andre personer (kannibalisme).”og “Vi afviser derfor en udgivelse af dine to titel hos os (jf. 5.8 i forfatterkontrakten).”

Tjo.Nu er det svært at tale om misforståelser uden at afsløre plottet i en kommende bog, men ingen mennesker bliver konsurmeret i mine værker. Og de afviser begge bøger på baggrund af henvisning til den første, men udspecificerer ikke, hvad der skulle være galt med bog nummer to.

Jo, der er vold i den anden bog “Ej blot til Lyst”, men det er vold mod en robot. Det er som af afvise en bog fordi nogen smider en gammel PC ud ….Når dertil kommer at BoD udgiver krimier, hvor man må antage, at der forekommer både vold og drab, virker det en smule pudsigt. P.S. 5.8. i forfatterkontrakten lyder som følger. “BoD forebeholder sig retten til at afvise manuskripter uden at skulle angive en begrundelse herfor”Elatik i metermål.

Jeg ringede så til BoD
De laver som forventet en computersortering af manuskripter, hvor programmet reagerer på forskellige stikord. Derfor blev min bog trukket ud.

Jeg endte så efter en snak med dem med at sende dem en skriftlig redegørelse med specifikke kapitelhenvisninger til, hvor de bør læse i bogen, for at finde ud af at der ikke sker noget forkasteligt. Dette gjorde så også, at jeg var nødt til at afsløre plottet for dem, men hellere få lov til at udgive den. Den redegørelse vil så blive medtaget på en møde tirsdag. Fortsættelse følger. …

“Ej blot til lyst” var i øvrigt en misforståelse. Det var kun “Bon Appétit”, der var sat på hold.

I skrivende stund venter jeg stadig på en godkendelse.

Og efter en uges tid fik jeg så følgende mail:

“Kære Torben

Forsinket tak for dine mails og for din forklaring.

Efter at have kigget nærmere på teksten og taget hensyn til dine uddybende forklaringer, kan vi give grønt lys for udgivelsen af din titel “Bon Appétit”. Vi beklager ulejligheden, men du bedes også acceptere, at vi ikke kan læse alle vores bogudgivelser fra begdyndelsen til slutningen, men at vi er nødt til at scanne teksterne med hensyn til betsemte “bad words”. 

For at kunne få bogen trykt/udgivet alligevel, bedes du oprette projektet på ny i myBoD, da vi har slettet titlen i vores system efter, at have nægtet udgivelsen af FUN-udgaven, desværre.”

Prøveeksemplar til mig selv er hermed bestilt.

Ledigt filmmanuskript

Så har jeg skrevet mit første teater-/filmmanuskript.

Lød det ikke godt? OK, mere seriøst og mindre selvhøjtideligt, så deltager jeg p.t. i et kursus, hvor underviseren foreslog mig at kigge på at skrive manuskripter til teater/film, fordi dialoger falder mig ret let at krive, og fordi jeg på kurset har fået ros for dem, jeg skriver.

Så jeg fandt en gammel historie frem og omskrev den til et lille filmmanuskript på ca. 15 minutter (som jeg forstår sammenhængen mellem antale sider og minutter).

Nu har jeg spurgt Filmskolen, om de har nogle elever, der mangler et manuskript. Jeg kender ikke andre.

Er der nogen derude, der mangler en historie til en lille film? Meld ind.

A.I. er på gaden

Min bog nummer 2 er på gaden – ikke blot i trykken. Her midt i en Coronatid blev de sidste rettelser lavet og den lille håndterbare bog sendt på gaden.

Det er en speciel fornemmelse at sidde med det trykte eksemplar af noget, der blot startede som nogle løse tanker i hovedet og selvom projektet denne gang ikke var så monumentalt, som min debutbog, var resultatet ikke mindre tilfredsstillende.

Læs mere her: http://tankerpaatryk.dk/?page_id=20

Dejligt at få ret.

Fjerde bog i “Mørke” – Åndenød, skrevet tilbage i 2014:

TZ frigiver deres monopoler for at verdens beboere i det mindste kan få en ulighed mindre i verden.

Posted at Feb 01 2019 07:55 AM

https://news.abs-cbn.com/business/02/01/19/billionaire-musk-releases-all-tesla-patents-to-help-save-the-earth

Billionaire Musk releases all Tesla patents to help save the Earth

Jeg er spændt på om han lever op til resten af historien jeg skrev …

Fremtidens Danmark?

Jeg har ikke set TV-serien, nej. Tilfældigvis stødte jeg på Margaret Atwoods bog, Tjenerindens fortælling, et sted og tog bogen med hjem.

Jeg betyndte at læse den – og gik i stå. Ikke fordi den ikke er velskrevet – det er den. Sproget er godt, historien flyder. Det har jeg ikke noget at udsætte på.

Det der generede mig var, at der rent plotmæssigt var tale om en person, der har flashback tilbage til et samliv med en anden (inkl. børn), og så springer vi frem til en nutid, hvor hun stadig er fødedygtig, men dog nærmer sig den kritiske grænse – i daglige termer, formodentligt omkring de 35 år eller lidt mere.

Beskrivelsen af samfundet i bogen er et totalitært militærstyre, hvor andre mennesker kommer for at se på de kuriøse lokale. Jeg syntes ikke at det lød troværdigt at et samfund skulle ændre sig fra relativt frit, til et sådan totalitært styre på omkring 15 år.

Så kom jeg i tanke om Iran. Uden at gå i dybden med iranske historie, så kan samfundet på mange punkter (specielt for kvinder) nok kaldes en smule mere frit førend 1979. 15 år senere var det ikke tilfældet.

Spørgsmålet det rejser er for så vidt interessant nok. Når vi lever i vores nutid, er det vanskeligt at forestille sig radikale forandringer, men hvor hurtigt og radikalt kan et samfund egentligt ændre sig?

Personligt kan jeg grue for udviklingen i USA, hvis den nuværende udvikling fortsætter i 15 år eller mere. Men jeg synes også at der er forskel på Danmark anno 2005 og så nu.

Hvis man forestiller sig Danmark 15 år frem i tiden, hvor radikalt kan det så tænkes at have ændret sig?

Så ja, med det på plads får Tjenerindens fortælling en chance mere …