Ledigt filmmanuskript

Så har jeg skrevet mit første teater-/filmmanuskript.

Lød det ikke godt? OK, mere seriøst og mindre selvhøjtideligt, så deltager jeg p.t. i et kursus, hvor underviseren foreslog mig at kigge på at skrive manuskripter til teater/film, fordi dialoger falder mig ret let at krive, og fordi jeg på kurset har fået ros for dem, jeg skriver.

Så jeg fandt en gammel historie frem og omskrev den til et lille filmmanuskript på ca. 15 minutter (som jeg forstår sammenhængen mellem antale sider og minutter).

Nu har jeg spurgt Filmskolen, om de har nogle elever, der mangler et manuskript. Jeg kender ikke andre.

Er der nogen derude, der mangler en historie til en lille film? Meld ind.

A.I. er på gaden

Min bog nummer 2 er på gaden – ikke blot i trykken. Her midt i en Coronatid blev de sidste rettelser lavet og den lille håndterbare bog sendt på gaden.

Det er en speciel fornemmelse at sidde med det trykte eksemplar af noget, der blot startede som nogle løse tanker i hovedet og selvom projektet denne gang ikke var så monumentalt, som min debutbog, var resultatet ikke mindre tilfredsstillende.

Læs mere her: http://tankerpaatryk.dk/?page_id=20

Dejligt at få ret.

Fjerde bog i “Mørke” – Åndenød, skrevet tilbage i 2014:

TZ frigiver deres monopoler for at verdens beboere i det mindste kan få en ulighed mindre i verden.

Posted at Feb 01 2019 07:55 AM

https://news.abs-cbn.com/business/02/01/19/billionaire-musk-releases-all-tesla-patents-to-help-save-the-earth

Billionaire Musk releases all Tesla patents to help save the Earth

Jeg er spændt på om han lever op til resten af historien jeg skrev …

Fremtidens Danmark?

Jeg har ikke set TV-serien, nej. Tilfældigvis stødte jeg på Margaret Atwoods bog, Tjenerindens fortælling, et sted og tog bogen med hjem.

Jeg betyndte at læse den – og gik i stå. Ikke fordi den ikke er velskrevet – det er den. Sproget er godt, historien flyder. Det har jeg ikke noget at udsætte på.

Det der generede mig var, at der rent plotmæssigt var tale om en person, der har flashback tilbage til et samliv med en anden (inkl. børn), og så springer vi frem til en nutid, hvor hun stadig er fødedygtig, men dog nærmer sig den kritiske grænse – i daglige termer, formodentligt omkring de 35 år eller lidt mere.

Beskrivelsen af samfundet i bogen er et totalitært militærstyre, hvor andre mennesker kommer for at se på de kuriøse lokale. Jeg syntes ikke at det lød troværdigt at et samfund skulle ændre sig fra relativt frit, til et sådan totalitært styre på omkring 15 år.

Så kom jeg i tanke om Iran. Uden at gå i dybden med iranske historie, så kan samfundet på mange punkter (specielt for kvinder) nok kaldes en smule mere frit førend 1979. 15 år senere var det ikke tilfældet.

Spørgsmålet det rejser er for så vidt interessant nok. Når vi lever i vores nutid, er det vanskeligt at forestille sig radikale forandringer, men hvor hurtigt og radikalt kan et samfund egentligt ændre sig?

Personligt kan jeg grue for udviklingen i USA, hvis den nuværende udvikling fortsætter i 15 år eller mere. Men jeg synes også at der er forskel på Danmark anno 2005 og så nu.

Hvis man forestiller sig Danmark 15 år frem i tiden, hvor radikalt kan det så tænkes at have ændret sig?

Så ja, med det på plads får Tjenerindens fortælling en chance mere …